Soap Nordic
tilbyder miljørigtige rengøringsprodukter til den industrielle sektor

Rengøringsmidler siden 1953

Chr. Jensen stiftede i 1953 virksomheden Je-Fa. Hans vision var at sælge rengøringsmidler til erhvervsdrivende og offentlige institutioner på Lolland Falster. Dette havde han talent for. Chr. Jensen kunne derfor allerede i 1960’erne præsenterer en imponerende medarbejderstab på 12 forhandlere, som rejste land og rige rundt for at sælge de effektive rengøringsmidler fra Falster. I sommeren 1972 bortgik Chr. Jensen, og en ny generation tog herefter lederskab af Je-Fa. Virksomheden, som nu blev ført af Bjørn, Preben og Per skiftede herefter navn til Sæbefabrikken A/S.

International profil og identitet

I 2004 indtrådte Per Jørgensen som administrerende direktør, og virksomheden har siden oplevet stor vækst. Per Jørgensen og den øvrige direktion har derfor vedtaget endnu et identitetsskifte, som skal styrke virksomhedens internationale profil. Visionen er fortsat at leverer rengøringsmidler af høj kvalitet til den industrielle sektor, men nu også på tværs af landegrænser.

Læs mere om Soap Nordics strategiske identitetsskifte her.  

Bæredygtige produkter med holdning

Når du samarbejder med Soap Nordic, så samarbejder du med en virksomhed, som tager ansvar i forhold til medarbejdertrivsel og miljøpåvirkning, og som fortsat leverer effektive rengøringsmidler af høj kvalitet.