Soap Nordic
har fokus på bæredygtighed
og miljøbeskyttelse

Soap Nordic er en miljøcertificeret virksomhed

I Soap Nordic har vi specialiseret os i produktionen af rengørings- og hygiejneprodukter. Disse produkter er uundværlige i vores dagligdag, men vi anerkender at produktion og daglig brug af disse produkter kan forårsage en negativ miljøpåvirkning. Vi er derfor fast besluttet på at minimere denne miljøpåvirkning ved kontinuerligt at indtænke bæredygtighed og løbende implementere mere miljøvenlige produktionsmetoder, som kan reducere vores miljøaftryk. Vi har derfor vedtaget fjorten bæredygtighedsprincipper, som bidrager til, at vi lever op til vores status som en miljøcertificeret virksomhed.

Bæredygtigheds­principper

  • Vi forpligter os til fortsat at udvikle flere miljøvenlige produkter med fokus på Svane-mærkning og andre miljømærker.
  • Vi forpligter os til at tilstræbe at vælge de mest miljøvenlige råvarer og at søge at substituere problematiske stoffer som for eksempel allergifremkaldende stoffer.
  • Vi forpligter os til at øge andelen af bæredygtige råvarer.
  • Vi forpligter os til ikke at anvende optisk hvidt i vores vaskepulver og flydende vaskemiddel.
  • Vi forpligter os til ikke at anvende mikroplast-råvarer.
  • Vi forpligter os til ikke at anvende LAS.
  • Vi forpligter os til kun at anvende sæber, der er baseret på RSPO certificeret planteolie.
  • Vi forpligter os til at arbejde for anvendelse af mere miljøvenlige emballager.
  • Vi forpligter os til at anvende forebyggende teknikker i vores produktion med fokus på, at råvarer skal udnyttes i produkter og ikke gå til spilde som affaldsprodukter eller afledes til renseanlæg.
  • Vi forpligter os til at anvende energi baseret på varmepumper.
  • Vi forpligter os til at anvende Natur-Energi (Vi bruger strøm med grøn samvittighed).
  • Vi forpligter os til at optimere vores affaldsortering.
  • Vi forpligter os til at forbedre vores certificerede miljøledelsessystem: ISO 14001.
  • Vi forpligter os til udførelse af grønt regnskab og kvalitetsledelsessystemet ISO 9001 i 2024.
  • Vi forpligter os til løbende at forbedre vores arbejdsmiljø ved udvikling af risikoanalyser.
  • Vi forpligter os til at tilbyde borgere med handicap mulighed for aktivt at være tilknyttet arbejdsmarkedet.
  • Vi forpligter os til at mindske antallet af reklamationer gennem stadig mere systematisk arbejde for at sikre en høj kvalitet i produktionen.
  • Vi forpligter os til at overholde relevant lovgivning og andre bindende forpligtigelser inden for miljø, energi og kemikalier.
  • Vi forpligter os til at samarbejde med vores kunder og lytte til deres behov.
  • Vi forpligter os til at uddanne alle ansatte i denne politik.

Ansvar for miljøpåvirkning

Soap Nordic har konstant fokus på at optimere produkternes miljøvenlighed og bæredygtighed. Der stilles krav til bæredygtige råvarer og langt de fleste produkter kan leveres som svanemærket. Eller andre miljø- og kvalitetsmærker som Asthma Allergy Nordic, EcoCert og Vegan. 

Gennem avancerede produktionsmetoder og innovative teknologier stræber vi efter at minimere vores miljøpåvirkning, reducere ressourceforbrug og skabe produkter, der opfylder EU’s bæredygtighedsstandarder.

Miljøcertifikater

Soap Nordic er ISO 14001:2015 certificeret med en garanteret kvalitetsstyring og eget laboratorium. Registrering og lovpligtigtig klassificering af kemi håndteres i anerkendte IT-softwaresystemer. Alle råvarer kontrolleres inden anvendelse og prøver gemmes i 12 måneder.